Drømmen om et simpelt liv i det grønne på fuld tid.
I takt med at boligpriserne stiger, og ønsket om et roligere, mere naturnært liv vokser, er interessen for kolonihaver eksploderet. Mange drømmer om at udskifte byens tempo og larm med fuglekvidder, grøntsagsbede og fællesskab i en hyggelig kolonihaveforening. Men må man egentlig bo der hele året? Og hvad er reglerne for helårsbeboelse i en kolonihave?
Hvad er en kolonihave?
En kolonihave er en lille grund, ofte med et tilhørende hus, som typisk ligger i et organiseret haveforeningsområde. Oprindeligt blev kolonihaver anlagt i byernes udkant, så arbejderklassen kunne dyrke frugt og grønt til eget forbrug. I dag er de populære fristeder for både unge, ældre og familier, der ønsker et pusterum fra hverdagen.
Regler for helårsbeboelse
Selvom det kan være fristende at flytte permanent ud i kolonihaven, er det i de fleste tilfælde ikke lovligt. Langt de fleste kolonihaver i Danmark er underlagt Kolonihaveloven samt kommunale lokalplaner, der som regel forbyder helårsbeboelse.
I praksis betyder det, at kolonihaven må bruges som fritids- eller sommerbolig, men at man ikke må bo der fast. Mange kolonihaver har en vinterlukke-periode, hvor beboelse slet ikke er tilladt — typisk fra 1. november til 1. april.
Undtagelser: Helårsbeboelse i kolonihaver
Der findes dog enkelte undtagelser. Nogle få kolonihaveområder er udlagt som såkaldte “byhaver” eller har opnået særstatus som helårshaver. Disse steder er det lovligt at bo året rundt, fordi kommunen har godkendt området som et boligområde og ikke udelukkende som et rekreativt fritidsområde.
Hvis du drømmer om helårsbeboelse i en kolonihave, skal du derfor undersøge:
- Om området er godkendt til helårsbeboelse.
- Om huset lever op til bygningsreglementets krav til isolering, el, varme og kloak.
- Om du kan få din adresse registreret hos kommunen.
Det er nemlig forskel på om det er tilladt at opholde sig i haven hele året, og om det er tilladt at tage bopæl i kolonihaven – og derved også flytte sin folkeregisteradresse derud.
En del kolonihaver på Amager ved København har opnået denne særstatus som helårshaver. Nogle haver har ikke officielt helårsstatus, men alle beboere bor der helt åbentlyst hele året, og adresserne i haveforeningen er godkendt som folkeregisteradresse. Andre steder igen findes en tavs accept af skjult helårsbeboelse. Om alle former for helårsbeboelse må man sige, at det afspejles i prisen for en kolonihave, i den pågældende haveforening.
Fordele og ulemper ved helårsbeboelse
Fordele:
- Billigere boligudgifter.
- Et simpelt og naturpræget liv.
- Nært fællesskab med andre haveejere.
Ulemper:
- Begrænset plads og komfort.
- Strenge regler om bebyggelse og vedligeholdelse.
- Usikkerhed omkring lovlighed og eventuelle sanktioner.
Et grønnere liv — men med respekt for reglerne
Kolonihaver er en del af den danske kulturarv og tilbyder et helt særligt fællesskab og nærhed til naturen. Men helårsbeboelse kræver god forberedelse og lovlig tilladelse. For mange er det dog stadig en drøm, der er værd at forfølge — hvis man gør det på den rigtige måde.
Vi opfordrer altid til at undersøge reglerne i den kolonihaveforening du ønsker at bo i.
Find kolonihaver til salg i dit område ved at bruge oversigten over kolonihaver i danske byer, eller se alle kolonihaver til salg lige nu.