Få forår og sommer i en hyggelig og dejlig kolonihave på 306 m2 i Manglebjergvængets Kolonihaveforening, som ligger tæt på skov, by og strand (Karrebæksminde) og ca. 1 times kørsel fra Kbh.
Kan du lide det lidt primitivt med mad over grill eller gasblus, bål og campingtoilet – så er dette måske noget for dig?
Nem have, der er indrettet med 3 sorter af frugttræer, loungeområde og plads til udekøkken og grill og… selvfølgelig en græsplæne til en masse gode havespil.
Nyere kolonihavehus (2021) på 22 m2 med et lille køkken, hyggeligt soveværelse, dejlig lys stue samt en hems til opbevaring og mulighed for etablering af brændeovn.
Derudover en bygning på 8 m2, hvor den ene halvdel er indrettet som et hyggeligt anneks med seng og hylder og den anden halvdel fungerer som et praktisk skur med plads til både haveredskaber og campingtoilet.
Der er EL via solcelleanlæg monteret på taget på både hus og anneks.
Vand hentes nemt lige udenfor havelågen.
Bemærk: Haven er fuldt bebygget med det antal m2, der er lovligt.
Foreningen har et Fælleshus med toiletfacilitet, bad og skyllerum – som ligger i den østlige del af foreningen. Fælleshuset kan ligeledes lejes til fest.
Der er ingen bopælspligt og man må bo i haven i sæsonen, der går fra den 1. april – 30. september.
Den årlige leje/kontingent er på ca. kr. 1.600,-
Ved købsaftale betales der et administrationsgebyr på kr. 500,-