(Andelshaveforeningen Hedehusene/Fløng, Stiftet 1947)
Vi er en lille andelshaveforening bestående af blot 21 huse. Fordi vi er en andelshaveforening, hvor vi selv ejer grunden, fungerer vi på mange måder som en almindelig andelsforening. Haveforeningen er medlem af kolonihaveforbundet og vurdering af huse sker herigennem.
Foreningen kræver ikke bopælspligt i kommunen. Det tager blot 18 minutter i tog fra Københavns Hovedbanegård at komme hertil.
Foreningen ligger tæt på indkøb, offentlig transport og naturområder.
I foreningen bliver der lagt vægt på godt naboskab og velvilje til fællesskabet. Det er bestyrelsens vision at skabe et bæredygtigt fællesskab med fokus på at sikre naboskabet, mangfoldige haveformer og udfoldelsesmuligheder for alle.
Foreningen er i konstant bevægelse og vi ønsker at imødekomme og understøtte de skiftende behov som vores medlemmer måtte have.
Foreningen har helårsvand og kloak. Der må installeres brændeovn efter gældende regler.