Det er sværere end man skulle tro at finde en landsdækkende, opdateret liste over kolonihaveforeninger med helårsstatus i Danmark. Reglerne for helårsbeboelse varierer betydeligt mellem kommuner og afhænger af lokalplaner og tilladelser.
Vi har gjort det bedste benarbejde vi kunne, for at informere dig om kolonihaver med helårsstatus. Hvis du kender til en kolonihave med officiel helårsstatus, som ikke er nævnt her, skriv da endelig til os, så vi kan gøre oversigten bedre for kommende læsere.
Skriv endelig også hvis du har rettelser eller mere information, på hej@findkolonihave.dk
🌿 Kolonihaveforeninger med helårsstatus i København
I Københavns Kommune har nogle kolonihaveområder opnået helårsstatus gennem lokalplaner.
Her kan vi nævne:
Andelsforeningen Bastiansminde
Bastiansminde ligger ved mellem Englandsvej og Røde Mellemvej på Amager i København. Andelsforeningen Bastiansminde samler områderne Azaleagangen, Bregnegangen og Cedergangen. Helårshaverne i Bastiansminde sælges gennem ejendomsmæglere, og en kolonihave i Bastiansminde ligger i et prisleje som afspejler hvad det er: en lille villa på Amager. Du kan læse mere om Andelshaveforeningen Batiansminde på foreningens egen hjemmeside.
Azaleagangen er den del af Bastiansminde der ligger tættest mod byen, hvor haverne grænser op mod området ved Dyvekeskolen.
Bregnegangen ligger i midten mellem Azaleagangen og Cedergangen, og er således omkranset af kolonihaver. På Bregnegangen finder man blandt andet et af de første arkitekttegnede huse, der blev opført i området efter Københavns Kommune begyndte at lovliggøre kolonihaver til helårsbeboelse.
Cedergangen er den del af Bastiansminde som ligger yderligst, og grænser på sydsiden op mod Sundbyvestervej og villakvarteret bagved.
Både Azaleagangen, Cedergangen og Bregnegangen på Amager er områder hvor helårsbeboelse praktiseres, og hvor Københavns Kommune arbejder på at lovliggøre forholdene, som en del af kommunens kolonihavestrategi. Hele området har gennemgået en lang proces med lovliggørelse af forholdende, blandt andet kloakering. Også haveloddernes størrelse er blevet opgjort korrekt i forhold til realiteterne. Der blev udfærdiget dokumenter til kommunens tekniske forvaltning for at få forholdene på plads, og efter lang tids sagsbehandling blev den reelle størrelse på havelodderne anerkendt.
Hf. Engvang
Hf. Engvang er en kolonihaveforening på Amager med officiel helårsstatus. Foreningen består af 109 husstande og er beliggende mellem Røde Mellemvej og Englandsvej på det nordlige Amager.
Hf. Engvang er registreret som en “ikke varig” kolonihave i Københavns Kommune, hvilket betyder, at området ikke er omfattet af kolonihavelovens bestemmelser om varige kolonihaver. Dette giver kommunen mulighed for at ændre anvendelsen af området i fremtiden, men i øjeblikket er helårsbeboelse tilladt. Hvis du overvejer at flytte til Hf. Engvang, kan du finde huse til salg gennem almindelige ejendomsmæglere. Det anbefales at kontakte foreningens bestyrelse for at få yderligere oplysninger om livet i foreningen og eventuelle specifikke regler. For mere information kan du besøge foreningens officielle hjemmeside: hf-engvang.dk.
Hf. Engly
Hf. Engly er en kolonihaveforening beliggende lidt længere ude af Englandsvej, på Amager, består foreningen af 91 havelodder. Helårsbeboelse er tilladt, og foreningen lejer grunden af Københavns Kommune. Det betyder at når du køber en kolonihave til flere millioner kroner, køber du kun alt det der findes ovenpå jorden, – grunden er kommunens og man betaler derfor leje for den. Lejekontrakten løb tidligere 30 år ad gangen, om det er ændret til en aftale der er mere sikker for kolonisterne, vides ikke.
Hf. Sundbyvester
Bag ved Bastiansminde, ud mod Digevej og Ørestads Boulevard og metroen ligger Hf. Sundbyvester, som rummer ”ædelstenshaverne” Topasgangen, Rubingangen, Diamantgangen, Safirgangen og Jadegangen.
Haveforeningen Sundbyvester er ”…fastlagt til boligformål i form af enfamiliehuse, jf. lokalplanens bestemmelser herom”. Det betyder at helårsbeboelse er bakket op af Københavns Kommunes lokalplan for området, og kolonihaverne anses som helårshuse. Kolonihave i Hf. Sundbyvester, handles gennem ejendomsmæglere i København.
Over mod Valby kender vi følgende haver med helårsbeboelse:
Haveforeningen Grønrisvej
Haveforeningen Ny Kongens Enghave
Hf. Kalvebod (Sydhavnen) Beliggende i Valbyparken, består kolonihaveforeningen Hf. Kalvebod af 90 havelodder, hvoraf de fleste er helårsbeboede.
Og disse to i Brønshøj:
Hf. Rosenvang (Brønshøj) En mindre andelsforening, der siden 2006 har haft helårsstatus.
Hf. Birkevang (Brønshøj) Kolonihaveforeningen Hf. Birkevang er en attraktiv haveforening med helårsbeboelse i cykelafstand fra Københavns centrum.
🏡 Flere kommer til
Københavns Kommune arbejder på at lovliggøre kolonihaveområder, hvor overnatning er tilladt. Dette omfatter 41 haveforeninger med cirka 3.455 lodder. Det er mange kolonihaver, som står overfor en lovmæssig omdannelse til helårsbeboelse, og det er en proces som har været i gang i mange år.