Kolonihavehuset i have 30 i Haveforeningen Troelstrup i Haslev ligger på en grund på 261 m2. Til huset hører et skur. Vurderingsprisen er sat til 50.354 kr.
Haven skal dyrkes og bruges som kolonihave og må ikke benyttes til andet formål, og der må ikke overnattes i haven uden for sæsonen. Den årlige leje ligger på omkring 2.800 kr, afhængig af havens størrelse.
Der er ikke indlagt strøm i haverne, og det kan ikke etableres, men flere haver har solceller. Der er heller ikke indlagt vand, det hentes ved en af hanerne ved vejene, og det kan heller ikke etableres i den enkelte have. Der er ingen fælles toiletforhold, de fleste haver har et campingtoilet, som tømmes gennem foreningens tømningsordning, og andre ordninger må ikke bruges. Husholdningsaffald skal man selv tage med hjem, mens andet affald kan afleveres på den nærliggende genbrugsplads.
Der er ikke adgang for biler i foreningen udover for havelejerne selv, og bilen skal holde på eget havelod eller på en af parkeringspladserne. Gæster skal benytte parkeringspladsen ved indkørslen, og det er lejers ansvar, at gæsterne følger dette. Der må ikke bygges på grunden uden skriftlig godkendelse fra bestyrelsen.