Huset er et lyst og velfungerende kolonihavehus fra 2021 på 46 m2.
Består af en entre med rigelig opbevaring, et nyt badeværelse med toilet, vaskeskab og brus. I badeværelset og entre er der justerbar gulvvarme under klinkerne.
Entreen åbner op til lyst og rummeligt alrum med højt til loftet, trægulv og fuldt og store skønne terrassedøre ud mod den hyggelige have. I alrummet er der fuldt udstyret køkken, spiseplads, hyggekrog, soveafdeling og stor hems. Huset er fuldt isoleret og der er varmepumpe, som gør det let at opvarme året rundt.
Haven er vendt mod sydvest med en skøn blanding af ældre frugttræer, nyere bærbuske og masser af blomster. Her er også et drivhus med en skøn gammel vin og plads til at side og nyde en kop kaffe. Bagerst i haven er der et skur med plads til både græsslåmaskine og havehynder mm. Der er plantet en ny spireahæk ud mod fællesarealet og storkenæb blomstrer ud mod Lykkevej.
Her er rart at være.