Vurdering: Kr. 114.808,25 inkl. løsøre
Salgspris: Kr. 114.000 inkl. løsøre
Kontakt:
Huset samt tilhørende skure udgør 65 m2 ud af den 476 m2 store grund. Der følger en dejlig udestue med, som forlænger sæsonen, samt et rigtig stort drivhus, der rummer tre vintræer og et stort figentræ.
Der er både køkken, gaskomfur og gaskøleskab, og på badeværelset er der et toilet samt installeret en gasvandvarmer, så man kan tage et dejligt varmt bad.
Der er to sydvendte terrasser – én stenterrasse foran huset og én træterrasse ved siden af huset.
Haven er utrolig frodig med masser af stauder, som kommer igen år efter år. Der er 6 højbede, som kan bruges til at dyrke grøntsager eller blomster i. Derudover er der et æbletræ, et pæretræ, rabarber og et utal af ribs- og solbærbuske.
Der er ikke indlagt el, men på taget er der en solcelle, som kan trække det nødvendige lys og bruges til at oplade mobil, pc og diverse batterier til haveredskaber.